Rabatkoder til børnetøj – sådan gør du et godt køb online

Rabatkoder til børnetøj
Rabatkoder til børnetøj – sådan gør du et godt køb online
Redaktionen
-
19/04/2018
-

Du kender det sikkert godt: Dagen efter du har klikket nye børnesko hjem til dit barn, lægger samme webshop rabatkoder til børnetøj op, som – hvis du havde ventet – havde kunnet spare dig for 20%. Selvom det er ganske irriterende, er det dog enhver webshops ret at markedsføre sig på denne måde – og det nytter derfor ikke noget at brokke sig.

Det er naturligvis svært helt at undgå at stå i denne situation, når du køber børnetøj eller børnesko online. Ligesom det er, når du køber frostvarer til fuld pris i Føtex den ene uge, og de er på tilbud den næste.

Der er dog nogle gode tips, du kan gøre brug af for at minimere unødvendige udgifter på børnetøj.

Udsalg i faste intervaller

De fleste børnewebshops kører udsalg på nogenlunde de samme tidspunkter.

Samtidig med børnepengenes ankomst på kontoen

Når der er kommet børnepenge sidst i januar, april, juli og oktober er der fleste webshopejere godt klar over, at forældrene er mere købelystne. For at lokke mødrene ind i netop deres webshop, tilbyder de ofte her rabatkoder – eller starter et udsalg op.’

Midt imellem to kollektioner

Mellem to sæsoner, de såkaldte Midseason Sales. Sommerkollektionerne kommer som regel sidst i januar og vinterkollektionerne sidst i juli. Midseason-udsalgene falder derfor oftest omkring marts og i oktober. Nogle steder er det afstemt, så udsalget begynder, når der kommer Børne-Ungeydelse, så du kan betale med børnepenge.

Fødselsdagssalg

Hvis du har nogle få webshops, du plejer at handle hos ved du måske også, hvornår de har fødselsdag. Ellers kan du finde ud af det ved at tjekke deres Instagram eller Facebook for, hvornår de fejrede det sidste gang. I forbindelse hermed har mange butikker nemlig rabatkoder eller særlige udsalg.

Uforudsigelige rabatkoder til børnetøj

Mange netbutikker præsenterer dog også rabatkoder på de sociale medier og i nyhedsbreve uden nogen overordnet plan. Særligt de små webshops bruger ofte rabatkoder til børnetøj, når de vil  trække kunder i butikken i perioder, hvor omsætningen måske ikke er så høj. Det giver dem flere salg her og nu.

Det kan være svært at finde et mønster i, men vær især opmærksom i weekenderne. Det er ofte her, der deles rabatkoder til børnetøj. Også i forbindelse med ferieperioder og forårets mange helligdage kan der være penge at spare. Måske som en slags kompensation for den længere leveringstid nogle ekstra fridage medfører.

Hav en liste klar med de ting dit barn mangler

Børnetøj på udsalg

Hvis du længe har haft kig på en særlig jakke eller et par sko i den dyrere ende, kan det især betale sig at vente med at købe, til du ser en rabatkode på børnetøj. Det samme gælder de ting til baby, som dit barn mangler. Skriv derfor en liste med det tøj, du gerne vil købe – og slå så til, når du ser en god rabatkode.

De fleste rabatkoder på børnetøj er på 20% og i nogle tilfælde dækker rabatten i princippet kun fragten. Det giver derfor god mening at vente med at slå til, til du ser en større rabatkode på 25% og opefter. Ser du en kode på 40%, så slå til med det samme. Det fås sjældent billigere, heller ikke under et udsalg.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!